Regulering af vores nervesystemet er super vigtigt. Ofte sker det helt uden at du ligger mærke til det. Nogle gange kan det være rigtig godt, at hjælpe især vores “ro system” (vores parasympatiske nervesystem) lidt på vej. 

Eksempler på hvordan jeg via Kranio-Sakral Terapi og Fysioterapi arbejder med regulering i vores nervesystem med fokus på “ro systemet”:

• Blid belysning.
• Rolig musik.
• Finder altid så meget ro i mig selv som muligt. Ro avler ro. Og jeg låner gerne børnene mit nervesystem.
• Arbejder med åndedrættet.
• Berøring giver ofte ro, vejrtrækningen bliver dybere og mere afslappet.
• Fokus på strukturer omkring vagus nerven.
• Fokus på at få at få bindevæv og muskulatur til at slappe af.
• Fokus på symmetri og mulighed for fri bevægelse både  i og omkring hjernen, rygmarven og kroppen.
• Behandlingen skal være behagelig. Det må ikke gøre ondt. Det skal helst bare føles rart.

Nervesystemet er et fascinerende system i kroppen. Jeg har beskrevet forskellige elementerne i systemet, men i den virkelige verden er hele nervesystemet meget tæt forbundet og filtret ind i hinanden og i resten af kroppen. Nerverne løber rundt i vores bindevæv og ud til vores muskler og organer. De vigtigste nerver løber i rygsøjlen og oppe i hjernen, hvor de er beskyttet af knogler (kraniet, rygsøjlen, korsbenet og halebenet). 

Forestil dig nervesystemet og vores andre systemer i kroppen, som et komplicerede vejnet, hvor alle vejene på en eller anden måde er knyttet sammen. Nervesystemet er superveje, hvor beskeder løber frem og tilbage i kroppen samt op til og rundt i hjernen. Hvis der ved fødslen eller senere i livet kommer huller eller buler i vejen, så kan der opstå problemer med de gode forbindelser.

Når jeg behandler med Kranio-Sakral Terapi og Fysioterapi bruger jeg min dybdegående viden om nervernes veje og min viden om sammenhænge mellem nervesystemet og resten af kroppen (bindevæv, muskler, organer, hjerne). Samtidig har jeg altid fokus på, at alle børn er forskellige og tilpasser altid behandlingen med respekt for individuelle forskelle. Som at finde den rette nøgle til hver lås, forsøger jeg altid at levere den bedst mulige behandling til hvert enkelt barn.

Nervesystemet består overordnet af to systemer:

• Det Centrale NerveSystem (CNS) 
• Det Perifere NerveSystem (PNS)

 

Vores centrale nervesystem (CNS) er vores nerver i hjernen og i rygmarven

Hjernen er som en supercomputer, der tænker, føler og bevæger din krop. I vores hjerne og rygmarv er der to forskellige substanser, der arbejder sammen for at få alt til at fungere. Disse to områder kaldes Grå substans og Hvid substans.

Den Grå substans hjælper med at tænke på ting, huske minder (din hukommelse) og føle ting som glæde eller tristhed. Og den registrer også signalerne fra nerverne i resten af kroppen.  Det er stedet, hvor forbindelser mellem andre hjernedele dannes, og hvor informationsbehandlingen primært sker. Den grå substans indeholder hovedsageligt nerveceller (neuroner), som danner forbindelser (synapser) med andre nerveceller.

Grå substans findes især i hjernens overfladelag (hjernebarken/neo cortex/den nyest del af hjernen), og i dybere regioner bl.a. i thalamus, det limbise system (hypothalmus, amygdala, hippocampus etc.), basalganglierne, hypofysen etc.

Den Hvide substans er budbringerne i hjernen. Den består af celler (axoner), som er lange tråde eller udløbere fra nervecellerne, der bruges til at overføre elektriske signaler fra en del af hjernen eller rygmarven til en anden. Axoner er dækket af et fedtholdigt (myelin), der fungerer som en isolator og øger hastigheden af signalerne.

Hvid substans findes dybt inde i hjernen samt udgør det meste af rygmarven.

Flere hjernedele er dog en god blanding af både grå og hvis substans. Fx. lillehjernen og medulla oblongata (vores forlængede rygmarv).

Kort sagt består Vores centrale nervesystem (CNS) af vores hjerne og vores rygmarv. I CNS sendes der signaler via lange tråde og CNS modtager beskeder fra kroppen og danner forbindelser mellem de forskellige dele i hjernen. Kraniet, rygsøjlen, korsbenet og halebenet beskytter dette fine system, og disse knoglestrukturer er derfor meget vigtige for et velfungerende nervesystem og en velfungerende hjerne.

Vores Perifere NerveSystem (PNS) er nerverne udenfor CNS

De perifere nerver er som et netværk af snoede stier, der løber rundt i din krop og forbinder din hjerne og rygmarv med alle dine kropsdele. Det er “nerver” som fx iskias nerven, vores kranienerver samt vores autonome nervesystem (ANS).  

De perifere nerver leder information indtil de centrale nerver og søger samtidig for, at kroppen kan bevæge sig. I praksis fungerer det ved, at når du rører noget blødt eller varmt, eller når du bevæger din arm, sender PNS beskeder til din hjerne, så du ved, hvad der sker. Samtidig er det er også PNS der bevæger armen ud fra beskeder fra det centrale system. Hvis du brænder dig på komfuret, er det PNS der hjælper hjernen med at registrere, at du har brændt dig. Herefter sender hjernen (CNS) en ny besked til PNS, der gør, at du lynhurtigt flytter hånden.

Iskiasnerven er en af de mest kendte perifere nerver. Den er en del af de 31 nervepar, som løber ud fra rygsøjlen og ud til kroppen. Iskiasnerven begynder i den nederste del af din ryg, hvor mange små fra rygsøjlen løber sammen og danne den store Iskiasnerve. Fra ryggen løber den ned langs dine ben og går helt ud til dine tæer. Når du løber, hopper eller bare går, hjælper de sensoriske tråde af nerven med at sende beskeder til din hjerne om, hvad dine ben gør, og hvordan du føler jorden under dine fødder. Hvis noget trykker på iskiasnerven eller irriterer den, kan det føles som prikken eller smerter i dine ben eller fødder. Samtidig løber der også beskeder fra hjerne og ud i nerven gennem de motoriske tråde , hvilket gør, at du kan bevæge dig. Den spiller altså en vigtig rolle i at sende beskeder mellem din hjerne og dine ben og fødder. 

Vores kranienerver også kaldet hjernenerver, er også en del af de perifere nerver, som udspringer fra hjernen. Vi har 12 af disse nerver. En af de mest kendte af disse nerver er vagus nerven. Der er gennem de sidste år kommet mere og mere fokus på denne nerve, hvilket er rigtig godt, da den spiller en hel central rolle i at regulere hele vores nervesystem. Du kan snart læse mere om vagus nerven og vores andre kranienerver/hjernenerver her på siden.

De 31 nervepar fra rygsøjlen samt de fleste af de 12 kranienerver udgør tilsammen det system, der er ansvarlig for de bevægelser i kroppen, som vi selv styrer (det somatiske system). Der er dog enkelte kranienerve fx vagus nerven, som er en del af det autonome nervesystem.

Vores Autonome Nervesystem (ANS) er dem del af det perifere nervesystem, som fungerer automatisk og via reflekser, som vi ikke kan styre med vores vilje. Det autonome nervesystem er ikke synligt med det blotte øje. Det er komplekse netværk af nerver, neuroner og forbindelser, der er meget små og der kræver avancerede teknikker for at kunne observeres dem. Det er så småt, at man i stedet ofte studerer det autonome nervesystem ved at fx at kigge på hjertefrekvens, svedproduktion eller fordøjelse. Det er nemlig disse funktion, som det autonome nervesystem styrer. Læs mere lidt længer nede. Det er en meget spændende del af vore nervesystem. 

Kort sagt består vores perifere nervesystem (PNS) af nerver, som hjælper med at bevæge musklerne i kroppen, samt nerver der regulerer vores hjerteslag, svedproduktion og fordøjelse. Vores perifere nerver sanser også vores omverden, og sanser hvad der sker i kroppen.

Hvis du har læst med så langt :-), så kommer her den sidste opdeling. Nemlig opdelingen af vores autonome nervesystem, som jeg altid har fokus på, når jeg behandler.

Det autonome nervesystem består af to systemer: 

• Et Sympatisk Nervesystem (vores “kamp/flugt” system)
• Et Parasympatisk Nervesystem (vores “ro” system)

Stress, diagnoser og andre symptomer på mistrivsel øges år for år blandt børn og unge. Disse børn og unge har ofte ikke balance i deres autonome nervesystem. De mangler aktivering af deres ”ro” system og deres ”kamp/flugt” system er alt for aktivt. Manglende balance i nervesystemet er ofte også en udfordring for babyer med fx kolik, refluks eller babyer og børn, som sover dårligt, har smerter etc. At skabe balance i vores autonome nervesystem er derfor ofte en vigtig del af behandlingen hos mig.

Under normale omstændigheder, slår systemet fra igen, når faren er ovre, og kroppen vender tilbage til en mere afslappet tilstand.  Men hvis dit barn eller dig fx er meget stresset grundet arbejdsmængde, muskelspændinger, mistrivsel, etc., så slår ”kamp/flugt” systemet ofte ikke fra, som det skal.

Det Sympatiske System kan man også beskrive som vores “kamp eller flugt” system. Det træder i kraft, år du oplever noget farligt. Det gør dig vågen og parat. Systemet er derfor meget vigtigt for vores overlevelse.

Det parasympatiske nervesystem genopretter kroppen. Det får dit hjerte til at slå langsommere og vejtrækningen bliver dyb og rolig. Dette system hjælper med at fordøje din mad ved at sende signaler til maven og tarmene om at arbejde langsomt og omhyggeligt. Det parsympatiske system genoprettet også hormonbalancer og det kemiske miljø i vores celler.   

Vagus nerven er meget central i det parasympatiske system eller måske rettere i det autonome nervesystem. Nerven løber både ud til fordøjelses systemet, blæren og hjertet. Derfor har jeg ofte fokus på vagus nervens forløb, når jeg behandler. Vagus nerven løber oppe fra hjernen og ned ved halsen. Det er bl.a. pga. vagus nerven, at fordøjelsesproblematikker og blæreproblematikker kan skyldes spændte muskler i nakken.   

Det Parasympatiske System er dit ”ro” system.  Systemet passe på kroppen, sætter gang i vores fordøjelse og gør at kroppen kan restituerer. Det parasympatiske system genskabe balancen, så kroppen er bedst mulig klar, når der opstår en ny faretruende situation.

Vi skal være taknemmelig for begge systemer. Det er vigtigste er at der er balance, da det er forudsætningen for et velfungerende nervesystem, som er fundamentet for hele vores krop og vores hjerne.