Velkommen, Kroppen Er Din, Fysioterapi suppleret med Kranio-Sakral Terapi 

Nederst på siden kan du læse mere om min faglige baggrund

Velkommen til

Jeg hedder Tina Rye Petersen. Jeg er autoriseret fysioterapeut med stor viden om børn. Dertil har jeg suppleret min uddannelse med Kranio-Sakral Terapi. Både ud fra min personlige og faglige baggrund brænder jeg for, at hjælpe børn og deres familier med at skabe ro i kroppen og i livet.

Som fysioterapeut har jeg siden 2004 primært arbejdet med børn og deres forældre i samarbejde med andre super dygtig fysioterapeuter, ergoterapeut, psykologer, talehøre lærer, læringskonsulenter, pædagoger, lærer mm. I de omgivelser kunne jeg i stor grad se på det hele menneske, og være med til at finde frem til det bedste for hvert enkelt barn eller til det bedste for en gruppe af børn. 

I 2019 opstartede jeg på uddannelsen som Kranio-Sakral Terapeut. Dette gjorde jeg bl.a. fordi, at jeg ønskede at forstå og opnå mere sammenhæng mellem krop, hjerne og omgivelser. Uddannelsen til Kranio-Sakral Terapeut har givet mig endnu større indsigt og viden om kroppen, men den har også givet mig en tilgang til undersøgelse, behandling og vejledning, som passer utrolig godt til mit livssyn. Jeg har fået flere redskaber til en helhedsorienteret tilgang og har fokus på, at jeg som behandler hjælper på vej, og giver kroppen mulighed for at hele og genopbygge sig selv.

I 2022 startede jeg min egen virksomhed “Kroppen Er Din”, hvor jeg arbejder for, at hjælpe flest mulige babyer, børn og unge bedst på vej. Jeg elsker mit arbejde både pga. min faglige passion, men også fordi, at jeg får utrolig meget tilbage af alle de børn og voksne, som kommer til mig i klinikken.

Privat er jeg gift, og vi har to dejlige drenge. Vi har som familie selv været en del igennem bl.a. mange år med dårlig søvn, maveproblemer, hjernerystelse mm., hvilket har givet mig en stor indsigt og en dyb forståelse for de udfordringer, som andre børn og familier også havner i. 

Kroppen Er Din

Jeg ønsker og arbejder for, at flest mulige børn og unge får de bedste forudsætninger for en god udvikling tidligt i livet. Det er vigtigt med tidlig indsats, så der skabes et godt fundament til at bygge videre på. Kroppens fundament har sammen med vores omgivelserne stor betydning for, hvorvidt vi bedst muligt kan bruge vores medfødte potentialer. 

Alt forskning peger også på, at det er vigtigt med tidlig indsats. Kroppen, nervesystemet og hjernen er mere modtagelig for behandling tidligt i livet, og der er større effekt med mindre indsats. Til behandlingen anvender jeg teknikker, som er blide og afslappende, da denne behandlingsform er den bedste til at løsne kroppens muskler og bindevæv og samtidig giver ro til nervesystem og hjerne. Hos “Kroppen Er Din” har jeg altid fokus på, hvordan de forskellige områder i kroppen, har indflydelse på hinanden. Samspillet mellem muskler, bindevæv, hjerne, nervesystem og organer er komplekst, men det er vigtigt for mig, at have viden og fokus på denne kompleksitet, når jeg arbejder med kroppen. Det giver de bedste forudsætninger for at hjælpe med søvn, motorik, trivsel, maveproblemer, smerter, uro, læring mm.

Undersøgelser og studier viser, at omkring 25 % af alle børn ikke lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters daglig motion, hvilket har stor indflydelse på børns trivsel, energi og overskud. Stress og mistrivsel blandt både børn og unge mennesker er også steget markant de sidste år. En krop i trivsel giver gode forudsætninger for at have lyst til at bevæge sig, og bevægelse fremmer trivslen hos børn. Vores samfundsinstitutioner har også et stort ansvar for børns lyst til bevægelse. Der er både brug for gode rammer til bevægelse, men jeg kan kun opfordre til, at bevægelse bliver en endnu mere integreret del i vores børns institutioner. Hvis det siges mange gange nok, så bliver det måske til virkelighed. 

Min drøm er, at der kommer endnu mere fokus og viden om, hvor vigtig det er at hjælpe kroppen godt fra start. En velfungerende krop giver rig grobund til menneskeligt overskud, til bedre at mærke os selv, til at bruge kroppen til at navigere i livet og følge vores mavefornemmelse. Når kroppen er velfungerende, så er den en hjælp til at forebygge stress og samtidig fremmes trivslen og vores potentialer både som baby, barn, ung, voksen og gammel. Jeg hjælper kroppen godt på vej.

Hvorfor jeg valgte at supplere min uddannelse som fysioterapeut med Kranio-Sakral Terapi

Begge vores drenge havde som små udfordringer i forhold til store mavesmerter og meget dårlig søvn. Det tog en del år og virkelig mange sygehusbesøg og speciallæge besøg før vi fandt ud af, at kosten var en stor del af årsagen. Efter ændring af kosten var alt stadigvæk ikke helt, som det burde være. Der var stadig ikke super god søvn og maven drillede også af og til. Jeg kunne sagtens forstå, at hele deres nervesystem selvfølgelig havde været på stort, stort overarbejde i mange år. De havde virkelig brug hjælp til at finde ro. Jeg vidste bare ikke, hvordan man kunne genskabe roen. Vi sørgede for alt det nærvær og omsorg, som vi kunne, men det var ikke nok. Og på trods af mine mange års erfaring som børnefysioterapeut, så havde jeg ikke løsningen.

I 2014 da min ældste dreng er 4 år, får han også konstateret nedsat syn på det ene øje (dovent øje). Sammenhæng i kroppen er noget, som jeg altid har været optaget af. Så jeg begyndte at få tanken, om der kunne være en sammenhæng mellem smerter, søvn og syn. Vi tager som anbefalet til øjenlæge. Her drypper de øjnene, og min søn får konstateret + 3,75 på det ene øje og + 4,25 på det andet øje. Vi tænker, at det var da ellers noget af en synsnedsættelse, da han jo ikke havde problemer med at se, men så skulle han jo bare have briller.

Så siger skele-terapeuten, som var ansat hos øjenlægen to ting. 1) Vi skal være forberedt på, at han kan komme til at skele, når han ikke bruger brillerne. 2) han vil formentlig komme til at se dårligere uden briller, men så skal han bare bruge brillerne hele tiden. Det lød helt forkert i vores ører. En aktiv dreng, som umiddelbart ingen problemer havde med at se, skulle have tykke briller for at undgå dovent øje. Og så med risiko for, at brillerne kunne medføre skelen og sandsynligvis dårligere syn uden briller. Jeg spørger skele terapeuten, om man ikke kan træne øjet (havde hørt om træning af øjnene på et kursus), men hun siger, at det er der ikke evidens for. Min mand og mig beslutter os dog for at undersøge, om der kan være andre muligheder for at hjælpe vores dreng.

Vi beslutter, at prøve Kranio-Sakral Terapi. Jeg må sige, at jeg faktisk selv var lidt skeptisk, så jeg købte en synstavle og testede begge øjne. Herved fandt jeg også ud af, at når øjnene ikke var dryppet, som hos øjenlægen, så kunne han faktisk se ganske fint med det ene øje (det var derfor, vi ikke havde opdaget det nedsatte syn). På det dårlige øje kunne han dog på synstavlen kun se figurerne i 5. række og enkelte figur i 6. række. (Der er 10 rækker på synstavlen, som jeg brugte). Allerede en mdr. efter første behandling kunne vi se effekt. Efter 3 måneder kunne han se stort set alle figurer i 7. række, halvdelen af 8. række, og enkelte i 9. række. En forbedring på 3 rækker. Dette med fuldstændig samme afstande til tavlen og med samme belysning. Maven havde det også bedre og det samme med roen. 

Herefter opsøgte vi en optometrist, da jeg gerne ville have andre faglige øjne på. Optometristen testede og gav os træningsøvelser til synet. Synstræningen hjalp også på synet, men jeg er ikke i tvivl om, at Kranio-Sakral Terapien havde skabt forudsætningen for, at vi nåede så fint i mål. I dag 9 år efter, bruger vores søn stadig ikke briller, og har ikke et dovent øje. Måske han engang skal have læsebriller, men det vil tiden vise.

Jeg besluttede mig for, at jeg også skulle lære denne blide behandlingsform, og i 2019 startede jeg selv på uddannelsen. Jeg ved, at der ikke er evidens for, at man kan behandle synet med teknikker fra Kranio-Sakral Terapi eller med træning, men jeg ved også, at min søn er ligeglad med evidens. Han er bare glad for, at han ikke bruger briller. Og som forældre, har vi det på samme måde, som vores søn.

Som fagperson er jeg dog super optaget og fascineret af alle de processer, som er sket i kroppen i ovenstående fortælling. Jeg kan ikke forklare det med evidens, men ud fra alt den viden jeg har om menneskelig fysiologi og anatomi, så giver det faktisk meget god mening. Jeg synes det er fantastisk, at der skabes evidens. Ny viden tager 20-30 år, inden det kan evidensbaseres. Evidens kræver at nogen forsker. Håber rigtig meget, at nogen har lyst til det. Det her er i hvert tilfælde et bud på et spændende emne. Jo mere jeg ved, desto mere finder jeg ro i, at der er uendeligt meget, som vi ikke ved. Jeg ved dog, at jeg fortsat vil kæmpe for, at der laves tidlig indsat til flest mulig børn. Jeg tror på, at tidlig indsats er vigtig, og det er der faktisk evidens for.

Obs.: Man skal altid tage et dovent øje alvorligt. Ved mistanke om dovent øje, så kontakt din læge. Det er vigtigt at få hjulpet øjet til at se bedre på den ene eller anden måde. Helst inden barnet fylder 6 år, da synet færdigudvikles omkring 6 års alderen. Derfor er der større sandsynlighed for et godt resultat, hvis et dovent øje opdages og trænes inden 6 års alderen. Men husk der er altid muligheder.

Faglig baggrund

2023: Børn & Kranio-Sakral Terapi v/Trine Rosenberg.

2023: Basiskursus i Orofasciale Dysfunktioner herunder Stramt tungebånd v/Hanne Bundgaard og Mie C. Søndergaard.  

2023: Eksamineret Kranio-Sakral Terapeut på KST Akademiet v/Trine Rosenberg. 

    • Har følgende basiskurser til baggrund for uddannelsen til eksamineret Kranio-Sakral Terapeut:
    • Kranio-Sakral Terapi l-lll B (132 timer), Ret Ryg & Nakkehvirvler & Bindevævsmassage l-lll (99 timer), Organmassage l-ll (66 timer), De svære klienter (24 timer). I alt 321 undervisningstimer. 
    • 2023: De svære Klienter, Ret Ryg & Nakkehvirvler & Bindevævsmassage III.
    • 2022: Ret Ryg & Nakkehvirvler & Bindevævsmassage ll, Organ massage II, Kranio-Sakral Terapi III B, Kranio-Sakral Terapi III A, Organ massage I.
    • 2020: Ret Ryg & Nakkehvirvler & Bindevævsmassage l.
    • 2019: Kranio-Sakral Terapi II, Kranio-Sakral Terapi l.
    • Jeg har bl.a. fået undervisning i og arbejdet med teknikker i forhold til:
    • Kolik, fordøjelsesproblemer, asymmetriske knogler i kraniet (skæve baby-/barnehoveder). Autisme og aspergers syndrom.
    • Korrigering af ganen (fx. tandregulering og bihuleproblemer), Hortons hovedpine, hovedpine generelt, stress, piskesmæld, spændinger i ansigtet, løsning af halsen fx. i forbindelse med stammen og synkeproblemer.
    • Løsning af det spheno-occipitaleled, over- og underkæbe, og forskubbede ansigtsknogler (allergi, bihuleproblemer, øre/høre problemer, træthed, smerter i ansigtet, pres inde i hovedet samt trigeminusneuralgi). Teknikker til at rette bækken, ryghvirvler og nakkehvirvler.
    • Afspænding af centralnervesystemets membraner. Forbedring af kroppens energiniveau via øget blodtilførsel til hovedet. Løsning af bindevæv og spændte muskler. Stillepunkt.
    • Organerne, deres bevægelsesbaner, egenskaber og naturlige funktioner, diagnosticering af bevægelseshæmmende organer og deraf følgende skavanker. Teknikker til at løsne bughinden, spiserøret, mavesækken, maveporten, tovlfingertarmen, galdegangen og leveren.

2022: Opstart af Kroppen Er Din efter 17 års erfaring som fysioterapeut, hvor jeg hovedsageligt har arbejdet som børnefysioterapeut inden for sansemotorisk undersøgelse/udredning, behandling, træning og vejledning.

    • Har som børnefysioterapeut deltaget på div. kurser/uddannelser og temadage. Bl.a.:
    • 2019 Tunge (og læbebånd) v/Ulla Lebahn.
    • 2019 Mundmotorik v/Haane Bundgaard.
    • 2018 Sæt leg og emotionel læring på dagsordenen v/Susan Hart.
    • 2018 Oralmotorik og tale v/Kirsti Jacobsen og Tina Rudbeck Holm.
    • 2018 Oralmotorik og Spisning v/Anne Thulin, Tina Rudebeck Holm og Anne Andersen.
    • 2018 Psoas, den oversete muskel v/Lotte Pårup.
    • 2018 Bevægelse i Skolen v/Charlotte Runge.
    • 2017 Du skal huske at fodre din søhest v/Pernille Thomsen og Charlotte Bjerregaard.
    • 2016 Muskuloskeletal Fysioterapi – Øvre Kvadrant: 8 dages kursus omkring den øverste del af kroppen. Bl.a. undersøgelsessystematik, biomekanisk diagnostik, behandlingsmuligheder og betydningen af de kliniske beslutningsprocesser. Specifikke undersøgelse og behandlingsteknikker for columnas øvre dele (øverste dele af ryggen) og overekstremiteten (armene).
    • 2014 Muskuloskeletal Fysioterapi – Nedre Kvadrant: 8 dages kursus omkring den nederste del af kroppen. Bl.a. diagnostik og behandling af columna lumbalis (nederste dele af ryggen), thoracolumbale overgang (overgangen mellem øverste og nederste dele af ryggen), pelvis (bækken) og UE (ben).
    • 2011 Sensory Profile v/Ulla Sparholt.
    • 2005 Body Awareness Therapy (BAT 1) ved Ulla-Britt Skatteboe.
    • 2005 Fysioterapi til motorisk usikre børn ved Helle Østergaard.

2004: Professionsbachelor i fysioterapi ved Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg. 

 

Scroll to Top