Hvorfor jeg valgte at supplere min uddannelse som fysioterapeut med Kranio-Sakral Terapi

Begge vores drenge havde som små udfordringer i forhold til store mavesmerter og meget dårlig søvn. Det tog en del år og virkelig mange sygehusbesøg og speciallæge besøg før vi fandt ud af, at kosten var en stor del af årsagen. Efter ændring af kosten var alt stadigvæk ikke helt, som det burde være. Der var stadig ikke super god søvn og maven drillede også af og til. Jeg kunne sagtens forstå, at hele deres nervesystem selvfølgelig havde været på stort, stort overarbejde i mange år. De havde virkelig brug hjælp til at finde ro. Jeg vidste bare ikke, hvordan man kunne genskabe roen. Vi sørgede for alt det nærvær og omsorg, som vi kunne, men det var ikke nok. Og på trods af mine mange års erfaring som børnefysioterapeut, så havde jeg ikke løsningen.

I 2014 da min ældste dreng er 4 år, får han også konstateret nedsat syn på det ene øje (dovent øje). Sammenhæng i kroppen er noget, som jeg altid har været optaget af. Så jeg begyndte at få tanken, om der kunne være en sammenhæng mellem smerter, søvn og syn. Vi tager som anbefalet til øjenlæge. Her drypper de øjnene, og min søn får konstateret + 3,75 på det ene øje og + 4,25 på det andet øje. Vi tænker, at det var da ellers noget af en synsnedsættelse, da han jo ikke havde problemer med at se, men så skulle han jo bare have briller.

Så siger skele-terapeuten, som var ansat hos øjenlægen to ting. 1) Vi skal være forberedt på, at han kan komme til at skele, når han ikke bruger brillerne. 2) han vil formentlig komme til at se dårligere uden briller, men så skal han bare bruge brillerne hele tiden. Det lød helt forkert i vores ører. En aktiv dreng, som umiddelbart ingen problemer havde med at se, skulle have tykke briller for at undgå dovent øje. Og så med risiko for, at brillerne kunne medføre skelen og sandsynligvis dårligere syn uden briller. Jeg spørger skele terapeuten, om man ikke kan træne øjet (havde hørt om træning af øjnene på et kursus), men hun siger, at det er der ikke evidens for. Min mand og mig beslutter os dog for at undersøge, om der kan være andre muligheder for at hjælpe vores dreng.

Vi beslutter, at prøve Kranio-Sakral Terapi. Jeg må sige, at jeg faktisk selv var lidt skeptisk, så jeg købte en synstavle og testede begge øjne. Herved fandt jeg også ud af, at når øjnene ikke var dryppet, som hos øjenlægen, så kunne han faktisk se ganske fint med det ene øje (det var derfor, vi ikke havde opdaget det nedsatte syn). På det dårlige øje kunne han dog på synstavlen kun se figurerne i 5. række og enkelte figur i 6. række. (Der er 10 rækker på synstavlen, som jeg brugte). Allerede en mdr. efter første behandling kunne vi se effekt. Efter 3 måneder kunne han se stort set alle figurer i 7. række, halvdelen af 8. række, og enkelte i 9. række. En forbedring på 3 rækker. Dette med fuldstændig samme afstande til tavlen og med samme belysning. Maven havde det også bedre og det samme med roen. 

Herefter opsøgte vi en optometrist, da jeg gerne ville have andre faglige øjne på. Optometristen testede og gav os træningsøvelser til synet. Synstræningen hjalp også på synet, men jeg er ikke i tvivl om, at Kranio-Sakral Terapien havde skabt forudsætningen for, at vi nåede så fint i mål. I dag 9 år efter, bruger vores søn stadig ikke briller, og har ikke et dovent øje. Måske han engang skal have læsebriller, men det vil tiden vise.

Jeg besluttede mig for, at jeg også skulle lære denne blide behandlingsform, og i 2019 startede jeg selv på uddannelsen. Jeg ved, at der ikke er evidens for, at man kan behandle synet med teknikker fra Kranio-Sakral Terapi eller med træning, men jeg ved også, at min søn er ligeglad med evidens. Han er bare glad for, at han ikke bruger briller. Og som forældre, har vi det på samme måde, som vores søn.

Som fagperson er jeg dog super optaget og fascineret af alle de processer, som er sket i kroppen i ovenstående fortælling. Jeg kan ikke forklare det med evidens, men ud fra alt den viden jeg har om menneskelig fysiologi og anatomi, så giver det faktisk meget god mening. Jeg synes det er fantastisk, at der skabes evidens. Ny viden tager 20-30 år, inden det kan evidensbaseres. Evidens kræver at nogen forsker. Håber rigtig meget, at nogen har lyst til det. Det her er i hvert tilfælde et bud på et spændende emne. Jo mere jeg ved, desto mere finder jeg ro i, at der er uendeligt meget, som vi ikke ved. Jeg ved dog, at jeg fortsat vil kæmpe for, at der laves tidlig indsat til flest mulig børn. Jeg tror på, at tidlig indsats er vigtig, og det er der faktisk evidens for.

Obs.: Man skal altid tage et dovent øje alvorligt. Ved mistanke om dovent øje, så kontakt din læge. Det er vigtigt at få hjulpet øjet til at se bedre på den ene eller anden måde. Helst inden barnet fylder 6 år, da synet færdigudvikles omkring 6 års alderen. Derfor er der større sandsynlighed for et godt resultat, hvis et dovent øje opdages og trænes inden 6 års alderen. Men husk der er altid muligheder.