Sanser og sanseintegration

Sanser, sansebearbejdning og sanseintegration hos baby, børn og unge

I daglig tale har vi fem sanser: Føle-, høre-, syn- smags-, lugte-, smagesans. Vores følesans kaldes også den taktiles sans.

Inden for terapeutverdenen arbejdes der også med den vestibulære sans (vores balance- og ligevægtssans) samt den proprioceptive sans (vores muskel-/ledsans). Og nogle medtager også den visceralesans (vores fornemmelse for de indre organer).

Vi modtager sanseindtryk:

Inde fra kroppen via vores: Vestibulære-, proprioceptive- og viscerale sans.
Fra vores omgivelse via vores: Føle-, høre,- syn-, lunge- og smagssans.

Vores nervesystem og vores krop opfatter og bearbejder integrer sanseindtryk fra alle disse sanser. Sanseopfattelse og sansebearbejdning/-integrationen er forskellig fra person til person. Nogle er bedre til at lugte end andre, nogle er bedre til at smage end andre etc.

Hvis der er store afvigelser fra sanserne (sammenlignet med normen), så kan det påvirke vores trivsel og vores dagligdag. Man kan klare ret store mængder afvigelse eller forskellighed, hvis omgivelserne kan tilpasse sig, men det kan de bare ikke altid i vores samfundsinstitutioner. Her skal vi ofte alle passe nogenlunde ned i den samme kasse.

Jeg har alt for mange gange oplevet, at møde almindelige- og høj intelligente børn, som kommer længere og længere bagud, desto længere de kommer i vores skolesystem, fordi systemet ikke har mulighed for at tage hensyn til lige præcis “deres behov”, og deres måde at modtage, bearbejde og integrere sanser. Heldigvis har jeg også oplevet, at opmærksomme og dedikerede forældre, pædagoger og lærer råber højt og får lavet rammer til børn og unge mennesker, så de kan være i trivsel og modtage den læring, som de har krav på.

Trivslen blandt børn og unge i dag, er dog ikke som den burde være. Derfor bliver vi nødt til at blive ved med at tænke i nye baner og være nysgerrige på, hvilke muligheder vi har for at hjælpe vores børn og unge.

Hvordan hænger trivsel og læring hos børn og unge sammen med de sanseindtryk vi modtager, bearbejder og integrerer?

For at kunne modtage og bearbejde sanseindtryk på bedst mulig måde, så kræver det, at barnet eller den unge er den bedste udgave af os selv. Tænk fx på en dag, hvor du ikke har fået nok søvn. Dette forstyrrer sanserne enten ved at sløve dem eller ved at skærpe dem uhensigtsmæssigt. Når sanser sløves, så hører du måske ikke hvad der bliver sagt (nedsat høresans), du skærer dig på kartoffelskrælleren (nedsat muskel-/ledsans), du taber glasset (nedsat følesansen), du går ind i døren (nedsat synssansen), etc. Når de skærpes uhensigtsmæssigt så du synes at børnene råber højere end de plejer (skærpet høresans), du synes lyset er eller solen er for skarp (skærpet synssans), du bevæger dig eller har uro i kroppen (din muskel-/ledsans forsøger at holde dig vågen), etc. Sanserne sløves på samme måde hos både babyer, børn og unge.

Det er forskelligt fra person til person, hvordan vi modtager, bearbejder og integrer sanserne. Det kan også være forskelligt fra situation til situation. Og kan også sagtens ændre sig, når man udvikler sig fra baby, til barn og videre til voksen. Og det er selvfølgelig meget mere komplekst end beskrevet ovenfor 🙂

Hvad kan du være opmærksom på hos dit barn eller teenager?

Smerter: Er der smerter eller ømhed fra hovedet, skulderne, ryggen, maven eller andre steder hos dit barn? De ubehagelige sanseindtrykkene fra smerterne udtrætter kroppen og hjernen, så derfor vil smerterne forstyrre sanser og hermed barnets evne til koncentration, deltagelse og læring.
Sanseforstyrrelse: Har dit barns hjernen brug for bestemte sansepåvirkninger, for at være tilpas fx bevægelse, musik etc.. Eller er der brug for, at der fjernes visse sansepåvirkninger fx larm eller synsindtryk.
Nedsat stabilitet og/eller mobilitet i kroppen: Hvis kroppen ikke er bevægelig og stærk (fx barnets ryg, mave, skuldre, nakke), så udtrættes kroppen og hjernen hurtigere. En træt krop gør det vanskeligt at modtage, bearbejde og integrere sanseindtryk, og kan vanskeliggøre koncentration, deltagelse og læring hos dit barn.
Søvn: Får barnet eller den unge nok søvn. Ved træthed får børn og vokse svært ved at bearbejde og integrere sanseindryk. Måske får barnet ikke nok søvn, fordi det er svært at falde i søvn, og der kan være mange opvågninger. Så det kan være et vigtig element at have fokus på. Her kan du læse mere om søvn.

Sensitive og forsigtige børn og unge kan reagere på ovenstående ved at trække sig ind i sig selv eller evt. have en reaktion med nedsmeltning.

Urolig børn og unge vil bruge den strategi, som de er udstyret med, og vil derfor ofte øge deres aktivitetsniveau (fx bevæge sig for at løsne anspændte skuldre eller for ikke at falde i søvn på stolen) og evt. også på nogle tidspunkter have reaktioner med nedsmeltning.

Der kan være mange veje til at understøtte og hjælpe sensensitive og urolige børn og unge. En krop, som er i balance og er tryg, kan for mange sensitive og urolige være en stor hjælp, når man skal være i en verden, som kan være overvældendende og fyldt med indtryk. Når man har ro i krop, nervesystem og hjerne, har man ofte bedre forudsætninger og mere overskud til at klare hverdagen, når den bliver lidt kaotisk og uforudsigelig.

Sanseprofil (Sensory Profile)

Nogle af de omtalte børn og unge får udarbejdet en sanseprofil, en form for spørgeskema med efterfølgende fortolkning, som kan være med til at kortlægge, hvor man skal sætte ind. Meget kort fortalt, så handler den om, hvilke sanseindtryk der skal der være flere af og hvilke sanseindtryk, man helst skal undgå.

Jeg har gennem årerne lavet rigtig mange sanseprofiler, da jeg arbejde som kommunal børnefysioterapeut. Jeg udarbejder ikke længere sanseprofiler, men jeg arbejder stadig ud fra alle de gode elementer, som sanseprofilen indeholder, når jeg optager anamnese og journal. Det gode ved at arbejde på denne måde er, at jeg hele tiden er opmærksom på ændringer i dit barns sanseprofil, og jeg løbende kan justere min vejledning ud fra disse ændringer.

Hvorfor sker der ændringer i en sanseprofil

En sanseprofilen vil meget ofte ændres sig under et behandlingsforløb, når barnets krop og nervesystem kommer mere i ro. Ligeledes vil en sanseprofil ændre sig, hvis barnet oplever øget belastning fx skilsmisse, stress, mobning mm. Ændringerne sker fordi tilstanden i barnets krop og nervesystem vil påvirke, hvordan vi modtager, bearbejder og integrerer sanserne.

Sanseprofiler besvaret af forældrene, børnehaven, skolen, bedsteforældre etc. vil være forskellige, da omgivelserne disse steder ofte er meget forskellige. Sanserne, sansebearbejdningen og sanseintegrationen ændrer sig altid efter de omgivelser, som barnet eller den unge befinder sig i.

Sanseprofilen er altså en spejl på kroppens tilstand kombineret med et spejl på omgivelserne.

Det er den samme krop, som vi skal være med hele livet, både hjemme, i børnehaven, i skolen, sammen med vennerne etc. Derfor hjælper man barnet igennem hele livet, når man arbejder med at få kroppen til en harmonisk tilstand via Kranio-Sakral Terapi og Fysioterapi.

Samtidig hjælper man også barnet ved at arbejde ud fra elementerne i sanseprofilen, hvor man har fokus på, hvilke sanseindtryk der er gode for barnet, og hvilke sanseindtryk der ikke er hensigtsmæssige.

Derfor arbejder jeg i dag altid med sanseintegrationsbehandling i kombination med kropsbehandling.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på 42 72 39 20 eller kontakt@kroppenerdin.dk